Den officielle app til Telenor Copenhagen Marathon
Den officielle app for Telenor Copenhagen Marathon er udviklet for Sparta. Den indeholder alt, hvad du har behov for at vide før, under og efter løbet, uanset om du er deltager, tilskuer eller presse.
Som deltager finder du blandt andet praktisk information om løbet, programmet og Marathon Expo’en, og du har adgang til rutekort og live resultater.
Er du derimod med på sidelinjen som tilskuer, kan du følge venner, familiemedlemmer og andre favoritter ude på ruten via app’ens live tracking funktion. Du kan også få løbende nyhedsopdateringer og resultater og finde en café eller et hot spot i nærheden af dig.
Under resultater vises et live leaderboard med de førende løbere. Derudover kan du selv vælge op til 10 favoritter, som du ønsker at tracke live.
Når deltagerne har passeret det første målepunkt, kan du følge dem i ‘Live trackeren’. Her kan du følge de førende mænd og kvinder samt dine favoritter på rutekortet. Vælger du en specifik løber på kortet, kan du desuden, ved at trykke på markørerne på kortet, se hvornår løberen forventes at passere de forskellige kilometermærker og mellemtider på ruten. Dermed ved du hvor og hvornår du skal heppe.
På hver løbers profil kan du se de registrerede mellemtider. Desuden estimeres den tilbagelagte distance, hastighed og forventede sluttid.
Bemærk: Dine favoritters position på det interaktive kort estimeres på baggrund af løberens mellemtider. Fordi positionen er et estimat, kan nøjagtigheden variere. Af samme grund fremgår det heller ikke, hvis en løber udgår undervejs.
Med den nye replay-funktion (tilgængelig umiddelbart efter løbet) kan du genafspille løbet, og sammenligne dine favoritløbere. Gå ind under ‘Resultater & Tracking’ og vælg ‘Vis på kort’ under ‘Mine favoritter’. Så kan du lade dine favoritter dyste mod hinanden og/eller løbets vindere i et simuleret kapløb.